Melder ud efter voldsomt knivstikkeri

Politiet har nu anholdt den formodede gerningsmand til et knivstikkeri i Taastrup, hvor offeret blev alvorligt såret

Politiet var talstærkt til stede i Taastrup efter knivstikkeriet.
Politiet var talstærkt til stede i Taastrup efter knivstikkeriet.
Udgivet Opdateret

Politiet har gennem flere dage opfordret den formodede gerningsmand til et voldsomt knivstikkeri på Eigtveds Alle i Taastrup til at melde sig selv.

Den opfordring ser nu ud til at være lykkedes.

I hvert fald har gerningsmanden søndag meldt sig selv og er nu blevet anholdt, oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Han vil blive fremstillet i grundlovsforhør mandag.

Alvorligt såret

Klokken 11.28 onsdag modtog Københavns Vestegns Politi anmeldelse om knivstikkeri på Eigtveds Alle i Taastrup.

Politiet var kort efter massivt på gerningsstedet.

Her var en 34-årig mand ramt af knivstik flere steder på kroppen, og han blev kørt med ambulance til hospitalet.

Her meldte politiet ud, at han var alvorligt såret.

Politiet kan ikke søndag oplyse om offerets tilstand, da manden ikke er i politiets varetægt.

Powered by Labrador CMS