Skip to main content

Mercedes og Tesla i sammenstød

En mandlig bilist overholdt ikke sin vigepligt ved et frontalt sammenstød

Foto: Presse-fotos.dk

En Mercedes og en Tesla var torsdag eftermiddag involveret i et trafikuheld ved Søndersø på Fyn.

Det oplyser vagtchef Ehm Christensen fra Fyns Politi til Newsbreak.dk.

- De to biler kører frontalt sammen, men der er ikke sket alvorlig personskade. Der kom lidt røg fra Teslaen, men ellers ikke noget alvorligt, siger Ehm Christensen.

Foto: Presse-fotos.dk

Uheldet skete, da en 53-årig mand kom kørende ad Farstrup Hed, men ikke overholdt sin ubetingede vigepligt i krydset ved Banevej. Her ramte den mandlige fører en 38-årig kvindelig bilist.

Det vides ikke på nuværende tidspunkt, hvem der førte hvilken bil.

Manden blev for en sikkerheds skyld kørt til tjek på skadestuen.

- Han har muligvis en brækket fod, men det er ikke helt sikkert, siger Ehm Christensen.

Politiet fik anmeldelsen klokken 17.47.

Foto: Presse-fotos.dk
Del din kommentar