Misbrugte sine døtre i årevis

En 59-årig mand er ved Københavns Byret blevet idømt over fire års fængsel for seksuelle overgreb og incest

Far skal over fire år i fængsel for omfattende misbrug af døtre
Far skal over fire år i fængsel for omfattende misbrug af døtre
Udgivet Opdateret

To søstre måtte i adskillige år finde sig i overgreb fra deres i dag 59-årige far.

Det fik imidlertid en ende sidste år, da faren blev varetægtsfængslet.

Onsdag blev manden dømt for de seksuelle overgreb ved Københavns Byret.

Det oplyser Anne Meulengracht, der repræsenterede anklagemyndigheden ved Københavns Politi i sagen.

Straffen lyder på fire og et halvt års fængsel.

Han er dømt for både seksuelle overgreb og incest.

Stod på i flere år

Faren blev anholdt og varetægtsfængslet i september sidste år.

Forinden havde overgrebene stået på i fem år for den ældste datters vedkommende - hun er i dag sidst i teenageårene, oplyser Marie Meulengracht.

For den yngste datters vedkommende stod overgrebene på i to år, forinden at manden blev anholdt.

Manden udbad sig betænkningstid for at finde ud af, om han vil anke sagen til landsretten.

Sager om overgreb mod børn

Her er eksempler på en række andre grove sager om overgreb i de senere år.

* Tøndersagen: En 47-årig mand idømtes i 2007 10 års fængsel for at have misbrugt sine to døtre og for at have stillet pigerne til rådighed for andre mænd. Børnenes mor fik en tidsubestemt behandlingsdom for medvirken til incest. 15 mænd er tilsammen idømt 45 års fængsel for at misbruge den ældste af pigerne. Pigen var da 10-11 år.

* Sønderborgsagen: Vestre Landsret idømte i 2010 en 60-årig mand fra Egypten ni års fængsel for at tvinge tre af sine døtre til forskellige former for sex og samleje. Misbruget foregik gennem syv år i familiens hjem i Sønderborg.

* Nakskovsagen: En 42-årig mand fra Nakskov blev i 2010 idømt 10 års fængsel for at have misbrugt sin datter, siden hun var 15 måneder gammel. Overgrebene fandt sted gennem seks år. Manden blev også dømt for at have distribueret børneporno, blandt andet billeder af datteren.

* Esbjergsagen: En 41-årig familiefar fra Esbjerg blev i 2011 idømt syv års fængsel for at have begået sexovergreb mod otte børn gennem mere end 20 år. Manden nægtede under sagen alt, men ankede ikke dommen.

* Brønderslevsagen: Et forældrepar fra Serritslev uden for Brønderslev blev i 2011 i Vestre Landsret dømt for systematisk vold, vanrøgt og misrøgt mod ni sammenbragte børn. Den 42-årige far blev idømt 11 års fængsel, mens moren på 38 år fik fire år bag tremmer.

* Rebildsagen: En 56-årig nordjysk mand blev i 2012 af Vestre Landsret idømt 12 års fængsel for groft misbrug af otte børn, heriblandt seks af sine egne. Værst gik det ud over mandens ene datter, som blev misbrugt, fra hun var fem år. Landsretten ændrede dommen fra byretten, som lød på forvaring.

* Bornholmersagen: En adoptivfar og en mor fra Pedersker på Bornholm blev i april 2013 idømt henholdsvis 10 og otte års fængsel af Vestre Landsret for at have begået grove sexovergreb mod kvindens to døtre. Børnene fungerede gennem mange år som de dømtes sexslaver.

* Skagensagen: Hverdagen blev med ét til et mareridt for en otteårig pige, da hun sammen med sin mor flyttede ind hos morens nye kæreste i Skagen i 2014. I juni 2015 afgjorde Retten i Hjørring, at pigens 53-årige mor og den jævnaldrende stedfar har begået en række seksuelle overgreb mod pigen, ligesom de har ladet flere mænd tvinge hende til samleje og oralsex. Moren fik otte års fængsel, mens manden fik syv år bag tremmer.

Powered by Labrador CMS