Mistænkelig brand: Villa i kæmpe flammer

Politiet har en mistanke om, at branden er påsat

Udgivet Opdateret

En villa på Mådevej i Esbjerg stod i lys lue, efter en voldsom brand var brudt ud natten til mandag. 

Villaen, som var totalt overtændt, da politiet og brandvæsenet ankom, er nu brændt ned.

- Brandfolkene har foretaget en kontrolleret nedbrænding, siger Richard Borring, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Branden skal efterforskes

Politiet har en mistanke om, at en eller flere personer har sat ild til det ubeboede hus. 

- Vi mistænker, at branden er påsat. Vi skal have en efterforsker på sagen i løbet af dagen, som vil undersøge branden nærmere, så brandårsagen kan blive fastslået, lyder det fra vagtchefen. 

Politiet modtog anmeldelsen klokken 03.10. 

Flammerne har raseret villaen.
Flammerne har raseret villaen.
Politiet har en mistanke om, at branden er påsat.
Politiet har en mistanke om, at branden er påsat.
Villaen var totalt overtændt, da politi og brandvæsen nåede frem.
Villaen var totalt overtændt, da politi og brandvæsen nåede frem.
Huset er nu brændt ned.
Huset er nu brændt ned.
Powered by Labrador CMS