Narko-far amok i institution

Personalet kunne ikke styre ham

Udgivet Opdateret

En noget aggressiv far blev torsdag morgen anholdt af politiet.

I en daginstitution.

Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

Torsdag klokke 08.53 fik Østjyllands Politi en anmeldelse fra en daginstitution i det vestlige Aarhus.

En far til en af børnene var aggressiv og opførte sig truende over for andre personer på stedet. Da personalet forsøgte at bortvise manden opstod der tumult, og politiet blev kontaktet.

Gjorde modstand

Da politiet ankom til stedet, blev den 38-årige mand anholdt og sigtet for forstyrrelse af den offentlige orden og for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde, idet han gjorde kraftig modstand i forbindelse med anholdelsen.

Da manden ankom til politigården i Aarhus, blev han under visitation fundet i besiddelse af en mindre mængde hash, hvorfor han også blev sigtet for narkobesiddelse.

Powered by Labrador CMS