Ni-årig overrasker indbrudstyv

En pige fik sig et chok, da hun kom ind i stuen

En ni-årig pige overraskede en tyv i familiens stue.
Udgivet Opdateret

En kun ni-årig pige hørte familiens hund gø. 

Det fik hende til at gå ind i stuen - hvor der stod en indbrudstyv.

Det skriver Nordjyske.dk.

Den lille pige sad mandag på sit værelse på Lavavej i Østerild, da hun ville se nærmere på, hvorfor der pludselig lød hundeglam.

I stuen så hun en mand stå ved familiens computer.

Den skræmte pige skyndte sig tilbage til sit værelse og smækkede døren i.

Herefter fortrak tyven.

- Pigen har ikke været i stand til at give et signalement af manden, fordi hun blev så forskrækket, og hun bare vendte sig om og løb, siger Jørgen Jensen, politikommissær ved Thisted Politi, til Nordjyske.

Intet blev stjålet.

Powered by Labrador CMS