Nyfødt barn bortført fra sygehus

Det er angiveligt barnets bedstefar, som er gået fra hospitalet med barnet.

Udgivet Opdateret

Et nyfødt barn er blevet bortført fra Slagelse Sygehus.

Det oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi på det sociale medie Twitter.

Der er tale om barnets bedstefar - en 60-årig mand - som har taget barnet. Han er ifølge politiet gået fra fødeafdelingen på hospitalet med det nyfødte barn "pakket ind i en dyne".

Frygter for barnets ve og vel

Til Ekstra Bladet oplyser politiet, at det fik anmeldelsen klokken 18.10 lørdag aften. Politiet frygter for barnets ve og vel.

- Vi frygter for barnets ve og vel, fordi det endnu ikke er blevet undersøgt ordentligt af sundhedspersonalet.

- Så barnet skal meget gerne tilbage til sygehuset hurtigst muligt, siger vagtchef Bo Georg Petersen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Ekstra Bladet.

Ifølge politiet er det barnets bedstefar, der har bortført det fra sygehuset.
Ifølge politiet er det barnets bedstefar, der har bortført det fra sygehuset.

Mand og bil efterlyst

Af samme grund har politiet også efterlyst manden samt et køretøj med billede og nummerplade på Twitter.

- Efterlysning af dette køretøj, som efterlyses i forbindelse med en barnebortførelse fra Slagelse Sygehus.

- I køretøjet skulle befinde sig et nyfødt barn pakket ind i en dyne og en cirka 60-årig mand, som er gået med barnet fra fødeafdelingen på Slagelse Sygehus.

- Ser man køretøjet, ring 114, skriver politikredsen.

Det er denne mand politiet leder efter - og som angiveligt har bortført det lille barn fra sygehuset.
Det er denne mand politiet leder efter - og som angiveligt har bortført det lille barn fra sygehuset.

SYDSJÆLLANDS OG LOLLAND-FALSTERS POLITI

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi dækker Slagelse, Sorø, Næstved, Faxe, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner.

Lokalpolitistationerne er placeret i Nakskov, Nykøbing F., Vordingborg, Næstved og Slagelse. Derudover er udlændingekontrolafdelingen placeret i Maribo.

Næstved er hovedstationen i politikredsen.

Der bor ca. 390.000 borgere i kredsen.

Antallet af medarbejdere i Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi er cirka 770. Antallet er fastsat efter politikredsens størrelse, indbyggertallet, sagsantallet og arbejdsopgaver i øvrigt.

Powered by Labrador CMS