Overfaldet med slag og spark

Tre mænd steg ud af en bil og gik amok på en knallertkører

Udgivet Opdateret

Fyns politi efterlyser vidner til et groft overfald i Middelfart.

Offeret holdt ved krydset Teglgaardsparken/Brovejen på sin knallert tirsdag eftermiddag den 18. april omkring klokken 15.00, da en sort stationcar af mærket Ford kørte op på siden af ham.

Tre personer steg kort efter ud af bilen og overfaldt knallertkøreren med slag og spark. 

Den ene person forsøgte også at snitte eller stikke offeret med en kniv. 

Beder om hjælp 

Hvis man har set eller hørt noget i forbindelse med overfaldet, bedes man kontakte politiet på 114. 

Nedenfor kan man se, hvordan de tre gerningsmænd beskrives: 

A: Mand, 18-25 år, 170-175 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: Lille sort skæg på hagen. Iført: Sort Adidas trøje og sorte bukser.

B: Mand, 18-25 år, 165-170 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Sort, Hårfarve: Sort, Yderligere kendetegn: Krøllet hår. Iført: Sort kasket med hvid tekst: "ICON", gråt træningssæt af mrk. Nike.

C: Mand, 25-30 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Muskuløs, Hudfarve: Brun, Hårfarve: Sort. Iført: Sort træningssæt og bevæbnet med køkkenkniv.

Politiet søger vidner til et groft overfald, hvor en af gerningsmændene forsøgte at snitte eller stikke offeret med en kniv. (Arkivfoto).
Politiet søger vidner til et groft overfald, hvor en af gerningsmændene forsøgte at snitte eller stikke offeret med en kniv. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS