Skip to main content

Pas på høflige svindlere

De snød onsdag en 88-årig kvinde

Den 88-årige kvinde syntes, at mændene så nydelige ud.

Den 88-årige kvinde syntes, at mændene så nydelige ud.

Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Ved du noget? Du kan kontakte os her

Nordjyllands Politi advarer nu om to høflige og velklædte svindlere. 

De huserer blandt andet i Hobro, hvor en 88-årig kvinde onsdag blev snydt og bedraget.

- Kvinden forklarede, at hun tidligt onsdag eftermiddag blev ringet op af en mand fra hendes bank. 

Manden, der lød både høflig og troværdig, spurgte blandt andet ind til kvindens forsikringsforhold og forhørte sig til smykker i hjemmet, der jo kunne forsikres, beretter Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Nydelig ung mand

Mens kvinden talte med ham, ringede det pludselig på hendes hoveddør. 

Udenfor stod en nydelig ung mand. Den venlige mand i telefonen forklarede, at hun blot skulle aflevere sit gamle hævekort til den unge mand, da hun fredag ville få et nyt hævekort af banken. 

Det gjorde kvinden. Efterfølgende blev der så hævet 10.000 kr. på kvindens konto.

Politiet advarer

Del din kommentar