Politiet advarer: Hold dig væk - det er farligt

Det er for farligt at færdes i skovene i Nordjylland

Det sner kraftigt i Hirtshals onsdag eftermiddag.
Det sner kraftigt i Hirtshals onsdag eftermiddag.
Udgivet Opdateret

Nordjyllands Politi fraråder i øjeblikket al færdsel gennem eller ophold i skovene i Nordjylland. Det sker på baggrund af flere anmeldelser om væltede træer rundt omkring i politikredsen.

- Det aktuelle voldsomme snevejr, blæsten og den tunge tøsne skaber risiko for, at træer vælter eller grene brækker af. 

Så vurderingen er, at det simpelthen er farligt at køre gennem skove eller færdes under træerne i øjeblikket,”advarer vagtchef Mads Hessellund, Nordjyllands Politi.

Find andre ruter

Plejer man at køre gennem skovområder, eksempelvis til eller fra arbejde, opfordres man således i øjeblikket til at finde alternative ruter. 

Nordjyllands Politi følger løbende situationen.

Powered by Labrador CMS