Politiet efterforsker knivstikkeri

Efterforskere fra Østjyllands Politi er fredag morgen i gang med undersøge et knivstikkeri i Randers

Udgivet Opdateret

En person er natten til fredag blevet stukket med kniv i en lejlighed i Randers.

Det oplyser Østjyllands Politi i et tweet tidligt fredag morgen.

Efterforskere er "lige nu" til stede på en adresse i Pontoppidansgade, står der i tweetet, der blev sendt ud omkring klokken 05.10.

- For nuværende har vi ikke yderligere kommentarer, siger vagtchef Flemming Lau ved Østjyllands Politi.

Der er ingen oplysninger om offerets tilstand, køn eller alder.

Det vides heller ikke, om der er foretaget anholdelser i sagen.

Powered by Labrador CMS