Politiet ventede 48 minutter

-Det var en fejl

Udgivet Opdateret

Politiet i Texas kritiseres for - trods flere alarmopkald - at vente for længe med at rykke ind mod skyderi.

19 børn og to voksne blev dræbt i tirsdagens brutale angreb.

Undervejs ringede både børn og lærere til alarmcentralen for at få politiet til at komme. Det oplyser Steven McCraw. 

Mindst to børn ringede fra de to sammenhængende klasseværelser, hvor angrebet udspillede sig.

Flere opkald

En person ringede angiveligt flere gange til alarmcentralen fra klokken 12.03 lokal tid og frem.

Med hviskende stemme fortalte personen klokken 12.16, at adskillige var døde, og at der stadig var "otte til ni" elever, der var i live.

En anden person ringede klokken 12.47 og sagde "please, send politiet nu."

Klokken 12.50 rykkede en særlig taktisk enhed fra grænsepolitiet ind i lokalet efter at have låst døren op med pedellens nøgle. Enheden, som det lokale politi havde ventet på, skød og dræbte gerningsmanden.

Politiet skal have ventet 48 minutter, før de trængte ind.
Politiet skal have ventet 48 minutter, før de trængte ind.
19 børn og to lærere blev dræbt af gerningsmanden
19 børn og to lærere blev dræbt af gerningsmanden

48 minutter

Ifølge VG gik der 48 minutter, hvor betjente stod og ventede på nøgler i en forhal.

Indsatslederen troede, at gerningsmanden havde barrikaderet sig i et klasserum - og børnene derfor ikke var i fare.

- Det var selvfølgelig en forkert beslutning, siger Steven McGraw, der er sikkerhedsdirektør i afdelingen for offentlig sikkerhed i Texas. 

- I bagklogskabens lys var det den forkerte beslutning. Punktum.

- Ud fra det vi ved nu, mener vi, at man skulle være rykket ind, så snart det var muligt, lyder det fredag fra sikkerhedschefen.

Skød sin egen bedstemor før massakre

Salvador Ramos' mistænkes for at være den person, der tirsdag dræbte 21 personer på skolen.

Han dræbte i alt 19 yngre børn - der gik i 3. og 4. klasse - og de to lærere.

Andre 17 personer blev såret.

Forinden havde han skudt sin egen bedstemor.

Den mistænkte blev ifølge Texas' guvernør dræbt af betjente, der blev tilkaldt til skolen.

Powered by Labrador CMS