Rambuktvyeri: Hvor kommer øksen fra?

Politiet beder offentligheden om hjælp i forbindelse med et rambuktyveri i en smykkeforretning i Aarhus

Gerningsmændene brugte økser til at slå hul i glasmontre i smykkebutikken.
Gerningsmændene brugte økser til at slå hul i glasmontre i smykkebutikken.
Udgivet Opdateret

Smykkebutikken Knud Pedersen Ure & Smykker, der ligger på Skt. Clemens Torv i Aarhus, blev plyndret for flere millioner i forbindelse med et rambuktyveri natten til tirsdag. 

Østjyllands Politi søger hjælp til at finde frem til mærke og forhandler af en særlig økse samt de handsker, der blev brugt af gerningsmændene.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Slog hul med økser

Ved indbruddet brugte gerningsmændene en konstrueret rambuk, som de skubbede ind i butiksruden med deres bil. 

På den måde fik de adgang til butikken, som blandt andet forhandler Rolex-ure, hvorefter de i løbet af få minutter stjal ure og smykker for flere millioner kroner.

I forbindelse med tyveriet anvendte gerningsmændene økser til at slå hul i glasmontrerne. De medbragte i alt fire økser - én med rød farve på og tre med mørke/sorte farver på.

Politiet er i besiddelse af én af økserne. 

Har man oplysninger om øksen eller handskerne eller om sagen i øvrigt, kan man ringe til Østjyllands Politi på telefon 114.

Det er blandt andet denne økse, som blev brugt i forbindelse med rambuktyveriet.
Det er blandt andet denne økse, som blev brugt i forbindelse med rambuktyveriet.
Powered by Labrador CMS