Rema-røver efterlyses

Truede sig til penge med "redskab"

Udgivet Opdateret

Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser en gerningsmand til et røveri i Rema 1000, Lyngbygade 50 i Silkeborg.

Røveren kom ind i butikken cirka klokken 20.20.

- Han søgte hen mod en af kasserne og truede med et "redskab" ekspedienten til at udlevere et kontant beløb. Han tog flugten til fods og løb i ukendt retning, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Anders Olesen, til Newsbreak.dk.

Ingen kom noget fysisk til ved røveriet.

- Stærkt chokerende

- Men det er stærkt chokerende for sådan nogle unge ekspedienter at blive offer for et røveri. Vi er nu ved at afhøre personale og kunder, mens vi leder efter gerningsmanden med hundepatruljer i Silkeborg, siger Anders Olesen til Newsbreak.dk.

Gerningsmanden blev fanget af butikkens overvågningskamera og kan ses neden for.

Han beskrives som:

  • Mand
  • Lys i huden
  • Skægstubbe
  • Grå kasket
  • Sort trøje
  • Blå bukser 
Han røvede Rema i Silkeborg tirsdag aften.
Han røvede Rema i Silkeborg tirsdag aften.

Hvis du har nogen oplysninger i sagen, kontakt da Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 1-1-4.

Powered by Labrador CMS