Irak: Flere hundrede yasidier henrettet af Islamisk Stat

500 irakere fra den religiøse Yazidi-minoritet er blvet dræbt af sunnimuslimske ekstremister fra Islamisk Stat, hævder irakiske myndigheder. Foto: Khalid Mohammed/AP
Udgivet Opdateret

Flere børn og kvinder er blevet begravet levende i massegrave, siger irakisk minister.

Sunnimuslimske ekstremister fra Islamisk Stat (IS) har dræbt mindst 500 irakere fra den religiøse yazidi-minoritet i forbindelse med gruppens offensiv i det nordlige Irak, siger landets menneskerettighedsminister til Reuters.

Han siger samtidig, at flere af ofrene var børn og kvinder, og at de irakiske myndigheder kan bevise, at flere af dem blev begravet levende i massegrave.

Omtrent 300 kvinder er desuden blevet kidnappet som slaver, fortæller ministeren, Mohammed Shia al-Sudani.

/ritzau/Reuters

Powered by Labrador CMS