Sandal og pedal kaster ægtepar i grøften

Ægteparret havde retning mod en rundkørsel, da det gik galt

En sandal var årsagen til, et ægtepar onsdag eftermiddag endte i grøften. Foto: Presse-fotos.dk Presse-fotos.dk
En sandal var årsagen til, et ægtepar onsdag eftermiddag endte i grøften. Foto: Presse-fotos.dk
Udgivet Opdateret

Se flere fotos i billedgalleriet herunder

Et ægtepar endte onsdag eftermiddag i grøften på grund af en sandal, der satte sig i klemme med en pedal.

Det oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.

Uheldet skete kort efter klokken 15 på Brejningvej ved Spjald mellem Ringkøbing og Videbæk.

- Det er manden, der kører bilen - hustruen sidder ved siden af, siger Ole Vanghøj, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Fodtøj årsag

Manden er iført sandaler. 

- Den ene sandal kommer i klemme med pedalerne, og så mister han herredømmet på vej mod rundkørslen, siger Vanghøj.

Bilen kører herefter ude i rabatten og videre ned i grøften.

Der bliver tilkaldt en lægehelikopter, men det viser sig, at ingen er kommet alvorligt til skade.

- De bliver kørt til tjek på sygehuset, siger vagtchefen. 

Powered by Labrador CMS