Se videoen: Hvem er de to tyve?

Politiet efterlyser to tyve, som har begået indbrud i en villa i Hvidovre

Politiet efterlyser identiteten på de to mænd på billedet efter et indbrud i en villa i Hvidovre.
Politiet efterlyser identiteten på de to mænd på billedet efter et indbrud i en villa i Hvidovre.
Udgivet Opdateret

Se overvågningsvideo i artiklen nedenfor

Københavns Vestegns Politi efterlyser identiteten på to mænd efter et indbrud i en villa på Tvingsager i Hvidovre. 

Et overvågningskamera fangede de mistænkte tyve, og politiet har offentliggjort videoen. 

Indbruddet fandt sted fredag den 28. maj mellem klokken 14 og 20.40. 

Sådan ser de ud

Den ene mistænkte beskrives som afrikansk af udseende, cirka 20 år, spinkel til almindelig af bygning, sort hår med krøller, halvlangt i toppen og helt kort i siden. 

Han var iført mørk jakke/trøje med hvid skrift på brystet og mørke bukser, sorte kondisko med hvide såler og sorte/grå handsker.

Hvem er denne mand?
Hvem er denne mand?

Den anden beskrives som almindelig til muskuløs af bygning, 20-25 år, mørkt hår - helt kort i siden og nakken - og kort skæg. 

Han var iført sort North Face-jakke med hvid lynlås og logo foran, sorte bukser og hvide kondisko med hvide såler samt sorte/grå handsker.

Politiet efterlyser også identiteten på denne mand.
Politiet efterlyser også identiteten på denne mand.

Hvis man har oplysninger om de mistænkte mænd, kan man kontakte Københavns Vestegns Politi døgnet rundt på telefon 43861448.

Se overvågningsvideo i artiklen ovenfor

Powered by Labrador CMS