Sigtet for spritsejlads

Skibet ventes at blive trukket fri lørdag eller søndag

Udgivet Opdateret

Det tyske containerskib, der er stødt på grund i Lillebælt ved Strib, ventes at blive trukket fri lørdag eller søndag, når rederiet har godkendt planen. 

'Miljøskib pt. i området. Ingen tegn på læk. Kaptajn løsladt. Sigtet for spiritussejlads og for ikke at anmelde grundstødning. Retten afgør i januar straf og frakendelse.', skriver Fyns Politi på Twitter:

Her ses skibet, der er stødt på grund.
Her ses skibet, der er stødt på grund.

Politiet fik anmeldelsen om det grundstødte skib klokken 02.10 natten til fredag fra Forsvarets farvandsovervågningsenhed Maritime Assistance Service.

Skibet var gået på grund cirka 200 meter nordøst for Strib på Fyn.

På baggrund af omstændighederne ved grundstødningen - navnlig skibets sejlmønster - fattede politiet mistanke om, at der kunne være tale om spiritussejlads.

Ifølge Fredericia Dagblad er der tale om skibet "Ragna". Det er 100 meter langt og 19 meter bredt.

Skibet var kort inden grundstødningen sejlet fra havnen i Fredericia, hvor det havde opholdt sig for at losse og laste containere.

Powered by Labrador CMS