Sigtet: Kørte fra politiet i vanvittig fart

Manden er også blevet sigtet for falske anmeldelser

Udgivet Opdateret

En 31-årig mand fra Odsherred Kommune er blevet sigtet for flere tilfælde af vanvidskørsel på motorcykel. 

Han er ligeledes sigtet for at have givet politiet falske anmeldelser i forbindelse med et tyveri. 

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin seneste døgnrapport. 

217 km/t

Episoden fandt sted søndag 22. maj om eftermiddagen. Her kørte en civil patruljevogn bag motorcyklisten og ville standse motorcyklisten. 

Den 31-årig mand nægtede dog og satte farten gevaldigt op. 

Han nåede helt op på 217 kilometer i timen, selvom den tilladte fartgrænse var 70. 

Han kørte også 203 km/t gennem byen Gevninge, selv om man maksimalt måtte køre 50 km/t. Under kørslen var den 31-årige motorcyklist samtidig til gene for en modkørende bilist, da han foretog en overhaling rundt om en spærrelinje ved et helleanlæg. 

Anmeldte falsk indbrud

Det lykkedes ikke politiet at få stoppet motorcyklisten. 

Men politiet var klar over ejerforholdet - og motorcyklen tilhørte altså en 31-årig mand fra Odsherred Kommune. 

Politiet modtog en anmeldelse om indbrud i den 31-åriges bolig. 

Har påstod den 31-årige, at nøglen til motorcyklen var stjålet.

Den købte politiet dog ikke. 

En efterforskning af både vanvidskørslen og indbruddet har siden ført til en sigtelse af den 31-årig mand. 

Politiet har afhørt manden, som fik beslaglagt motorcyklen med mandens accept på baggrund af reglerne om vanvidskørsel.

Powered by Labrador CMS