Skriver 180 P-bøder på samme vej

Umuligt at finde parkeringspladser i forbindelse med VM i badminton - og så gik der 'ild i' bødeblokken

Fuld gang i afgifts-skrivningen i Aarhus.
Fuld gang i afgifts-skrivningen i Aarhus.
Udgivet Opdateret

En eller flere parkeringsvagter havde travlt med at skrive P-afgifter ud i Aarhus.

Hele 180 afgifter blev der noteret og afleveret på Havreballe Skovvej.

Det skriver Lokalavisen Aarhus.

Ceres Arena havde nemlig rigtig mange besøgende på grund af VM i badminton. Og det gav altså kronede dage for de ihærdige parkeringsvagter.

Det var nemlig umuligt at finde nok parkerings-pladser i området. Derfor parkerede mange ulovligt.

Hjælper med gule sedler

Afdelingsleder i Teknik & Miljø Joshua Krogager i Aarhus Kommune bekræfter overfor Lokalavisen Aarhus det høje antal afgifter. Der er tale om et gentagende problem.

- Ja, det er det altid, når der er store arrangementer. Det er vores erfaring, at der er behov for Aarhus Kommunes tilstedeværelse for at sikre trafiksikkerhed og fremkommelighed. 

Det har også en betydelig præventiv effekt, at andre bilister kan se de gule p-afgifter i ruderne på de allerede ulovligt parkerede køretøjer, siger afdelingslederen til den lokale avis.

Powered by Labrador CMS