Slap mirakuløst fra ulykke

Bilist forulykkede, og bilen væltede om på siden

Bilist kørte galt. Bilen væltede om på siden.
Udgivet Opdateret

En bilist kørte galt på Grindstedvej mellem Løvlund og Billund onsdag middag.

- Af uvisse årsager kørte bilisten af vejen, hvorefter bilen væltede om på siden, fortæller Jeppe Tranum, som er vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, til Newsbreak.dk.

Bilisten er ikke kommet til skade i forbindelse med soloulykken, men en kvindelig passager blev kørt til tjek på sygehuset.

- I og med bilen lå på siden, var kvinden teknisk fastklemt, og hun kunne ikke komme ud, oplyser vagtchefen.

Beredskabet fra TrekantBrand Station Billund fik vendt bilen om og reddet kvinden ud. 

Politi og beredskab rykkede ud til ulykken klokken 11.58. 

Powered by Labrador CMS