Små drenge laver hærværk for en formue

Tilstår hærværk på skole for flere hunderede tusinde kroner

Udgivet Opdateret

Tre drenge på bare otte, 10 og 11 år har tilstået at have begået hærværk for flere hundrede tusinde kroner på Tørring Skole.

Det skriver Sydøstjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det tre drenge var onsdag til afhøring hos Hedensted Nærpoliti, og det var her tilståelsen om det omfattende hærværk den forgangne weekend fandt sted.

Forældre lyttede med

På grund af de tre drenges lave alder var både deres forældre og repræsentanter for kommunen med ved afhøringen.

Igen  på grund af børnenes lave alder vil det videre forløb være noget der aftales mellem kommunen og drengenes forældre.

Sydøstjyllands Politi fortæller, at hærværket er særdeles groft og har omfattet stort set alle dele af skolen.

De tre drenge gik til bekendelse under en afhøring hos Nærpolitiet i Hedensted. (Arkivfoto)
De tre drenge gik til bekendelse under en afhøring hos Nærpolitiet i Hedensted. (Arkivfoto)
Powered by Labrador CMS