Skip to main content

Smadrede ind i politibil

Tre blev anholdt og en bil blev beslaglagt, da en Skoda stak af fra politiet

Politiet stoppede søndag en bil på Valby Langgade.
Politiet stoppede søndag en bil på Valby Langgade.Presse-fotos.dk

Tre mænd ville så lidt tale med politiet, at de søndag aften tog flugten med blå blink i bagruden. 

- Under en patrulje bemærker betjentene en bil, som de gerne vil føre kontrol med, men den vil ikke tale med os, siger Thomas Hjermind, vagtchef ved Københavns Politi til Newsbreak.dk. 

Derfor satte bilen fuld fart på. 

Ramte politiet

Og under jagten blev en af politiet biler skadet, da føreren påkørte en patruljevogn. 

Bagmændene endte dog med at give fortabt på Valby Langgade i Valby.

- Vi har anholdt tre personer, to passagerer og en fører. Og så er køretøjet beslaglagt efter den nye lov om vanvidskørsel, siger vagtchefen til Newsbreak.dk.

Hvilken forseelse gør, at den bliver beslaglagt?

- Der er forskellige forseelser under vejs, hvor vi vurderer, at det var så farlig en kørsel, at det var vanvidskørsel, svarer vagtchefen. 

Søger vidner

Politiet søger nu vidner, som har set den hvide Skoda hamre igennem byen, og de vil gerne have et opkald på 1-1-4, hvis nogen kan byde ind. 

Ingen kom til skade under turen, men en patruljevogn blev dog skadet. 

Politiet søger nu vidner til hændelsen. Ifølge vagtchefen er der tale om en hvid Skoda.
Politiet søger nu vidner til hændelsen. Ifølge vagtchefen er der tale om en hvid Skoda.Claus Smith-Thomsen
Del din kommentar