Stor redningsaktion: Mand død

Faldt død om på toppen af Den Gamle Lillebæltsbro

Udgivet Opdateret

En dramatisk redningsaktion blev mandag eftermiddag sat i værk efter en mand faldt død om på toppen af Den Gamle Lillebæltsbro. Det skete mandag ved 17-tiden.

Den afdøde mand er i 60'erne og fra Jylland.

Det skriver Fyens.dk.

Manden var i gang med en såkaldt 'bridgewalking', hvor man i selskab med en instruktør går hen over toppen af broen.

Ikke noget mistænkeligt

En læge fra redningsmandskabet, der blev sendt på på broen, konstaterede, at manden var død. 

Derefter blev liget transporteret ned til en ambulance.

Vagtchef Steen Nyland, Fyns Politi, oplyser til Fyens.dk, at der ikke er noget mistænkeligt ved dødsfaldet.

De pårørende er underrettet.

Powered by Labrador CMS