Storby ramt af fæl lugt

Både politi og brandvæsen undrer sig

Udgivet Opdateret

En gammel talemåde vil vide, at "der lugter lidt af fisk i Esbjerg".

Men det var ikke lugten af fisk, der torsdag fik flere bekymrede borgere til at ringe til alarmcentralen og anmelde en "mærkelig lugt" over store dele af Esbjerg.

Det skriver jv.dk.

- Sågar lige før, du ringede, fik vi et opkald via 112 med besked om, at det lugter underligt - lidt som noget brændt gummi, siger vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, Richard Borring, til jv.dk.

Brandvæsenet tager prøver

Det var torsdag aften endnu ikke opklaret, hvad der er årsagen til den grimme lugt over Esbjerg.

Brandvæsenet har været i gang med at foretage målinger forskellige steder i byen.

De lokale brandfolk har også bemærket lugten på deres kontorer.

Selv om de ikke ved, hvad den mærkelige lugt skyldes, beroliger de med, at det næppe er noget farligt.

Newsbreak.dk følger sagen om lugtgenerne i Danmarks femtestørste by...

Der er et eller andet helt galt i Esbjerg, der er ramt af en fæl lugt. (Arkivfoto)
Der er et eller andet helt galt i Esbjerg, der er ramt af en fæl lugt. (Arkivfoto)

 

Powered by Labrador CMS