Stukket ned: I kritisk tilstand

Flere mænd er sårede

Hundepatruljer har søgt efter spor i forbindelse med et knivstikkeri.
Hundepatruljer har søgt efter spor i forbindelse med et knivstikkeri.
Udgivet Opdateret

En mand er i kritisk tilstand efter at være blevet stukket ned på Hadsundvej i Vejgaard i Aalborg.

Det oplyser lederen af efterforskningen, vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Niels Kronborg i en pressemeddelelse.

Politiet rykkede talstærkt ud til knivstikkeriet ved 03-tiden natten til torsdag.

Ude ved adressen var der to yngre mænd, som var sårede med knivstik. De er begge transporteret til sygehuset, hvoraf den ene unge mand fortsat er i kritisk tilstand, mens den anden nu er uden for livsfare. 

Senere henvendte en tredje mand sig på sygehuset med knivstik, og også han behandles nu på sygehuset. 

En person anholdt

Aktuelt er der anholdt en person i sagen, men der forventes flere anholdelser. 

- Vores efterforsknings-indsats er i fuld gang lige nu. Vi arbejder i øjeblikket på at kortlægge forløbet før, under og efter knivstikkeriet. Derfor hører vi også gerne fra borgere, der har hørt eller set noget i området omkring gerningstidspunktet. Ring endelig til os på 114 med oplysninger (...), siger Niels Kronborg og tilføjer:

- Vi er også interesseret i videoovervågning, hvis beboere eller virksomheder i området har overvågning opsat, så gem endelig data og kontakt politiet med materialet.

Betragtes som internt opgør

Politiet har endnu ikke klarlagt motivet til knivstikkeriet, men det betragtes som et internt opgør i et kriminelt miljø.

Vicepolitiinspektøren oplyser, at man kommer til at arbejde i området omkring gerningsstedet i Vejgaard en rum tid endnu.

- Derfor vil borgerne se meget politi i området, og vores afspærringer kan genere trafikken. Det beklager vi, men vi bliver der så længe, som efterforskningen kræver det, lyder det.

Hadsundvej er spærret af fra Vejgaard Kroen ned mod Vejgaard Torv.
Hadsundvej er spærret af fra Vejgaard Kroen ned mod Vejgaard Torv.
Hadsundvej er spærret af fra Vejgaard Kroen ned mod Vejgaard Torv.
Hadsundvej er spærret af fra Vejgaard Kroen ned mod Vejgaard Torv.
Powered by Labrador CMS