Tiltale: Dræbte og parterede børnenes mor

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har nu tiltalt en 51-årig mand for drabet på sin tidligere samlever, en 43-årig kvinde fra Malling

En 51-årig mand er tiltalt for at have dræbt og parteret sin tidligere samlever.
En 51-årig mand er tiltalt for at have dræbt og parteret sin tidligere samlever.
Udgivet Opdateret

Ifølge anklageskriftet kvalte den 51-årige kvinden på hendes adresse i Malling den 29. januar, hvorefter han parterede liget, som han forsøgte at gemme i huset og haven.

Han meldte kvinden savnet den 2. februar. 

Forinden havde den dræbte kvindes arbejdsgiver modtaget en sygemelding via sms, men politiet mente, at kvinden allerede var død på dette tidspunkt. 

En 51-årig mand er tiltalt for at have dræbt og parteret sin tidligere samlever.
En 51-årig mand er tiltalt for at have dræbt og parteret sin tidligere samlever.

Den 51-årige blev anholdt og sigtet for drabet, og politiet fandt kvinden død på hendes bopæl.

Dagen efter blev den 51-årige varetægtsfængslet, og nu er der så rejst tiltale i sagen, oplyser Østjyllands Politi.

- Den 51-årige erkendte i grundlovsforhøret drabet, og min forventning er, at der bliver tale om en tilståelsessag. Det er naturligvis en voldsom sag og nu skal retten bestemme, hvilken straf tiltalte skal idømmes, siger specialanklager Jesper Rubow.

Indsamling til børnene

Efter drabet blev der samlet ind til parrets børn.

Den blev oprettet af den dræbtes studiekammerat Steffen Petersen i februar.

– Børnene var hendes et og alt, har Steffen Petersen tidligere fortalt Newsbreak.dk.

I alt blev der indsamlet 121.632 kroner til børnene.

En 51-årig mand er tiltalt for at have dræbt og parteret sin tidligere samlever.
En 51-årig mand er tiltalt for at have dræbt og parteret sin tidligere samlever.
Powered by Labrador CMS