To alvorligt kvæstet ved ulykke

To biler banker frontalt sammen

Udgivet Opdateret

To biler kørte onsdag aften sammen i et voldsomt frontalt sammenstød på Bordingvej ved Engesvang i Midtjylland.

Politi og redning fik alarmen klokken 22.21.

Der blev sendt en række udrykningskøretøjer og akuthelikopteren til ulykkesstedet.

To personer blev fløjet med helikopter til hver deres hospital, skriver BT. 

Motorblok revet ud

Ulykken var meget voldsom, og den ene bils motorblok blev flået ud ved sammenstødet.

Men de to mænd i bilerne slap med livet i behold.

Det drejer sig om en 49-årig og en 20-årig mand.

Den ene blev først meldt livstruende kvæstet, men han "slap" med et par brækkede ben

Bil endte i have

I første omgang kunne politiet ikke finde den ene af de to forulykkede biler.

Den var endt i en have.

Den ene af de to mænd brugte ikke sikkerhedssele og blev smidt om på bagsædet i sin bil.

Derfor frygtede politiet, at flere kunne ligge tilskadekomne rundt ved ulykkesstedet.

Politihunde i aktion

»Vi var ude at lede med hunde for at sikre, at der ikke var flere personer involveret, siger vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi, Jens Claumarch, til BT.

En bilinspektør har undersøgt bilerne og ulykkesstedet.

Det tyder på, at hastigheden har været høj ved sammenstødet.

- Men vi ved endnu ikke, hvorfor den ene bil kommer over i modsatte vejbane. Om han har været uopmærksom eller er faldet i søvn, siger vagtchefen til BT.

Den ene af de to voldsomt beskadigede biler fra ulykken onsdag aften.
Den ene af de to voldsomt beskadigede biler fra ulykken onsdag aften.
Powered by Labrador CMS