To dræbt: Vej fuldstændig skyllet væk

Syv biler kørte i hullet. 10 andre er kvæstet

Udgivet Opdateret

To er dræbt og 10 andre kvæstet efter en hovedvej mandag blev skyllet væk af regnen.

Tre af de 10 er i kritisk tilstand.

Det skriver CNN.

Ulykken skete på den to-sporede Hovedvej 26 ved byen Lucedale i den amerikanske delstat Mississippi.

- Den voldsomme regn kan angiveligt føres tilbage til orkanen Ida, siger Cal Robertson, der Mississippi Highway Patrol. 

I alt faldt syv køretøjer ned i hullet, der måler cirka 14 gange seks meter.

- Jeg har ikke set noget lignende i mine 23 år i styrken, siger han videre til CNN.

Ida gik søndag i land i staten Louisiana som en kategori 4-storm. Der er faldet op til 30 centimeter regn siden da. 

60.000 husstande i Mississippi er uden strøm som følge af det voldsomme uvejr. 

Powered by Labrador CMS