To huse torpederet af lastbil

Det gik helt galt for chaufføren

Udgivet Opdateret

En lastbilchauffør kom for skade at påkøre to huse på Hovedvejen i Lejre mandag morgen. 

- To adresser blev påkørt. Lastbilen har strejfet det ene hus og er kørt ind i det andet, fortæller Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi til Newsbreak.dk.

- Huset, som blev ramt til sidst, er værst medtaget, tilføjer han.

-Kunne være et ildebefindende

Det vides ikke, hvad der forårsagede ulykken. 

- Det kunne være et ildebefindende. Chaufføren er kørt til tjek, lyder det. 

En beboer er ligeledes kørt til tjek på sygehuset. Men hverken chaufføren eller beboeren er kommet alvorligt til skade. 

En test viste, at chaufføren ikke var påvirket under kørslen.

Spærret for trafik

Den østgående kørebanehalvdel er spærret, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på Twitter.

"Vi anbefaler alternative ruter," lyder det.

Politi og redningsmandskab rykkede ud til ulykken klokken 08.25. 

To huse er blevet ramt af lastbilen.
To huse er blevet ramt af lastbilen.
Chaufføren blev muligvis ramt af et ildebefindende.
Chaufføren blev muligvis ramt af et ildebefindende.
Politiet har spærret den østgående kørebanehalvdel for trafik.
Politiet har spærret den østgående kørebanehalvdel for trafik.
Powered by Labrador CMS