Torpederer politibil under biljagt

Ifølge politiet kørte den unge mand ind i politibilen med vilje

Udgivet Opdateret

En hæsblæsende biljagt udspillede sig i Lunderskov natten til torsdag. 

En patrulje forsøgte at stoppe en 23-årig mand, da han kom kørende i en stjålet bil. 

Men det skulle den 23-årige ikke nyde noget af, så han valgte at tage flugten.

I forsøget på at stikke af påkørte den unge mand en politibil under den 30 minutter lange biljagt. 

Det skriver jv.dk.

Flere sigtelser på halsen

Til sidst lykkedes det politiet at standse bilisten. 

Det er politiets opfattelse, at den 23-årige ikke kørte ind i politibilen ved et uheld, lyder det fra politikommissær Emil Jensen. Ifølge politiet er der tale om en bevidst handling.

Ingen kom dog til skade i forbindelse med sammenstødet.

Manden er nu blevet sigtet for flere forseelser - herunder bevidst påkørsel af politibilen, for brugstyveri af den personbil, han selv kørte i, og for at have kørt bilen i både narko- og alkoholpåvirket tilstand.

En ung mand påkørte en politibil under den 30 minutter lange biljagt.
En ung mand påkørte en politibil under den 30 minutter lange biljagt.
Powered by Labrador CMS