Trafikoffer fløjet på Riget

En alvorligt kvæstet ved soloulykke

Udgivet Opdateret

En person er blevet fløjet til Rigshospitalet med helikopter efter en trafikulykke på Solbjergvej i Ørslev godt ti kilometer nord for Slagelse.

Der er angiveligt tale om en soloulykke, hvor en mindre personbil af ukendte årsager er kørt af vejen og har ramt et træ.

Den fastklemte person blev fløjet til Rigshospitalet.
Den fastklemte person blev fløjet til Rigshospitalet.

Der var to personer i bilen, oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Newsbreak.dk.

Den ene fastklemt

- Den ene var fastklemt og er blevet fløjet til Rigshospitalet for at blive behandlet for sine skader. Jeg ved ikke, hvordan det står til med den anden, da vi har haft syv færdselsuheld i kredsen, så der er meget at se til, siger vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi, Boye Rasmussen, til Newsbreak.dk.

Der er tilkaldt en bilinspektør til ulykkesstedet, og det gøres kun, når der er tale om alvorlige trafikulykker.

Bilen ramte en lille gruppe træer ved vejen.
Bilen ramte en lille gruppe træer ved vejen.
Powered by Labrador CMS