Tre sigtet for drabsforsøg

De nægter sig skyldige

Udgivet Opdateret

Tre personer er sigtet for at ville dræbe en mand i forbindelse med et skyderi i Aalborg søndag. Og for at have planlagt skyderiet.

Det er kommet frem i grundlovsforhøret i Retten i Aalborg mandag eftermiddag, skriver Nordjyske, der er til stede ved retsmødet.

Alle tre nægter sig skyldige.
Alle tre nægter sig skyldige.

De tre - en kvinde på 20 år og to mænd på 18 år - nægter sig alle skyldige. Men hvad de nærmere forklarer, er uvist. Dommeren har besluttet, at retsmødet skal foregå for lukkede døre.

Offeret for skuddene var en 33-årig mand. Han blev ramt, mens han sad i sin bil på Vesterbro i Aalborg, og skuddene blev angiveligt affyret fra en anden bil.

Ramt i brystet

Et skud ramte ifølge Nordjyske i den 33-åriges ene arm, mens det andet borede sig ind i brystregionen.

Den 33-årige blev kørt til hospitalet, hvor han tilstand sent søndag blev betegnet som stabil.

Allerede inden retsmøde oplyste Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse, at anklagemyndigheden ville anmode om at føre grundlovsforhøret for lukkede døre.

Kortene tæt til kroppen

- Af hensyn til den videre efterforskning i sagen og vores muligheder for at klarlægge hele forløbet før, under og efter skudafgivelsen har vi brug for at holde kortene tæt til kroppen, siger vicepolitiinspektør og efterforskningsleder Frank Olsen fra Nordjyllands Politi i pressemeddelelsen.

NORDJYLLANDS POLITI

Nordjyllands Politi dækker Frederikshavn, Læsø, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Jammerbugt, Vesthimmerlands, Mariagerfjord og Rebild kommuner.

Politikredsen beskæftiger cirka 850 medarbejdere – politifolk, jurister og administrativt ansatte – som døgnet rundt arbejder for, at Nordjylland skal være et sikkert og trygt sted at virke, bo og færdes.

Der bor godt 526.000 personer i alt i de nævnte kommuner (befolkningstal er pr. 1. kvartal 2020 og hentet hos Danmarks Statistik den 1. marts 2021).

Politistationer:

Nordjyllands Politi har også en landbetjent på Læsø og en afdeling ved Aalborg Lufthavn.

Kilde: Nordjyllands Politi
Powered by Labrador CMS