Treårig dræber sin søster

Skød den fireårige søster med semiautomatisk pistol

Udgivet Opdateret

En kun treårig pige har skudt og dræbt sin et år ældre søster.

Tragedien fandt sted i udkanten af Houston i Texas søndag morgen.

Der var flere voksne til stede i huset. Men ingen af dem bemærkede, at den lille pige greb den ladte, semi-automatiske pistol og skød søsteren i soveværelset.

Ingen bemærkede, at den lille pige greb den ladte pistol.
Ingen bemærkede, at den lille pige greb den ladte pistol.

Døde på stedet

De tilkaldte reddere kunne intet stille op, da de ankom. Pigen blev erklæret død på gerningsstedet.

Det er ifølge The Guardian uklart, om forældrene vil blive sigtet for ikke at have sikret det dødbringende våben forsvarligt.

- Man bliver simpelthen nødt til at anbringe sine våben et sikkert sted, lyder det fra sheriff Ed Gonzalez.

Powered by Labrador CMS