Trine Bramsen: -Det er alvorligt

Trine Bramsen (S) kalder sag om læk af oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste for alvorligt

Det er en alvorligt, at der er blevet lækket informationer om, hvordan den danske efterretningstjeneste arbejdede, mener Trine Bramsen
Det er en alvorligt, at der er blevet lækket informationer om, hvordan den danske efterretningstjeneste arbejdede, mener Trine Bramsen
Udgivet Opdateret

Sagen om en mulig læk af hemmelige oplysninger fra Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) tog en ny drejning fredag, da det kom frem, at tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) også er sigtet for at have overtrådt straffeloven.

Det kan belaste samarbejdet med andre efterretningstjenester, og derfor havde forsvarsminister Trine Bramsen (S) også helt have været sagen foruden. Til TV 2 siger hun:

- Jeg ser selvfølgelig på den her sag med meget, meget stor alvor. Det er selvfølgelig ikke ønskværdigt at stå i sådan en situation, siger ministeren.

Vil ikke tale forhold

Bramsen bruger derfor alle kræfter på at sikre, at FE's arbejde er så upåvirket som muligt af virakken.

Hvordan sagen påvirker forholdet til andre landes efterretningstjenester, holder hun dog for sig selv.

- Jeg kommer ikke til at gå ind i konkrete forhold eller samarbejder, og jeg tror også, at der er forståelse for, at det kan jeg selvfølgelig ikke.

Sigtelse uklar

- Men det, der er væsentligt, er, at vi fortsætter med at levere et rigtigt godt arbejde, siger hun til TV 2.

Det er fortsat uklart, præcis hvad FE-chef Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen er sigtet for at have gjort, fordi sagen er behandlet for dobbeltlukkede døre.

Men vi ved, at de sammen med tre unavngivne personer er sigtet efter straffelovens paragraf 109, der handler om læk af statshemmeligheder.

Blå bog: Trine Bramsen

Navn: Trine Bramsen

Født: 26. marts 1981.

Fødested: Svendborg, opvokset på Thurø.

Uddannelse:

* Cand.scient.soc. fra Roskilde Universitetscenter i 2007.

* Hf, VUC Fyn, 2000-2001.

* Svendborg Gymnasium 1997-2000.

Kilde: Ritzau
Powered by Labrador CMS