Ung mand i kritisk tilstand

En 20-årig mand havde for meget fart på, da han lørdag morgen blev slynget op i nogle træer

Udgivet Opdateret

En 20-årig mand er i kritisk tilstand, efter han natten til lørdag kørte galt og endte i nogle træer på Vråvej i det nordjyske Vrå. 

- Han er i kritisk tilstand, men man arbejder på ham nu inde på Aalborg Sygehus, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi René Kortegaard til Newsbreak.dk. 

Endnu står det dog ikke helt klart, hvordan ulykken kunne være sket. Men noget er kommet frem. 

For meget fart

- Der har været en bilinspektør på stedet, som har konkluderet, at det er hastighed, der er årsagen til ulykken, siger René Kortegaard, som er vagtchef til Newsbreak.dk.

Han kan ikke med sikkerhed sige, hvilke andre medvirkende faktorer, der kan have forårsaget ulykken. 

- Der er en nærliggende rundkørsel, og om han måske er kørt ind i rundkørslen med for meget fart på, det kan jeg ikke sige, fortæller vagtchefen. 

Der var ikke andre involveret, fortæller politiet.

Da Newsbreak.dk. træffer politiet, er manden under behandling
Da Newsbreak.dk. træffer politiet, er manden under behandling
Redning var på stedet, for at hjælpe den unge mand
Redning var på stedet, for at hjælpe den unge mand
Powered by Labrador CMS