Vanvidskørsel ledte til stor politiaktion

Pludselig begyndte han at true en bilist på livet

Udgivet Opdateret

En 28-årig mands bil er blevet beslaglagt efter han angiveligt havde kørt vanvidskørsel og derudover også truet en person på livet. 

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Ifølge politiet havde den 28-årige foretaget en ulovlig overhaling og forsøgt at presse en bil op på cykelstien på Lenesvej i Brabrand torsdag aften. 

Ransaget lejlighed

Efterfølgende havde han angiveligt truet en anden bilist med en pistollignende genstand. 

Han er derfor sigtet for vanvidskørsel og trusler på livet. 

Betjente valgte også at ransage mandens lejlighed, hvor de fandt smertestillende piller, ulovlige pebersprays og hash. 

En mand tilkaldte sig selv opmærksomhed med både kørsel og trusler.
En mand tilkaldte sig selv opmærksomhed med både kørsel og trusler.
Powered by Labrador CMS