Vanvidskørsel på dyrskueplads

Køretøj og kørekort beslaglagt på stedet

Udgivet Opdateret

Der blev gjort meget kort proces over for vanvidskørsel ved dyrskuepladsen i Roskilde fredag aften.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i et tweet.

En motorcyklist helt uden omtanke og hensyn til andre blev for kort tid siden målt til 110 kilometer i timen på Darupvej i Roskilde.

Masser af mennesker

Her er der på grund af det årlige dyrskue masser af mennesker.

Den 39-årige mand blev derfor standset af politiet, inden hans vanvidskørsel forårsagede en ulykke.

Og der var kontant afregning ved kasse 1 for den vanvittige MC-kører.

Det er dumt at køre vanvidskørsel, men det er ekstra dumt at gøre det lige foran politiet.
Det er dumt at køre vanvidskørsel, men det er ekstra dumt at gøre det lige foran politiet.

Han blev beordret til at aflevere sin motorcykel og sit kørekort på stedet.

Powered by Labrador CMS