Vennerne sørger over dræbt gymnasieelev
Nu sørger familie og venner over den 19-årige gymnasieelev, som tirsdag nat mistede livet i trafikken

Blomster og lys ligger torsdag fremme til minde for den 19-årige gymnasieelev, som tirsdag mistede livet på Gårdevej i Gårde nord for Varde.
- Vi er alle i chok, lød det tirsdag fra rektor Gitte Vest Barkholt på Grindsted Gymnasium og HF, da Newsbreak.dk traf hende.
Dræbt i voldsom ulykke
Det var den 19-årige Jonas Brinkmann, der gik i 3. a på Grindsted Gymnasium & HF, som natten til tirsdag omkom i en voldsom trafikulykke.
Han mistede ifølge politiet livet, da han påkørte en betonpille under en viadukt på Gårdevej i Gårde nord for Varde.
Det var en forbikørende, der opdagede, at der var ild i bilen. Vedkommende anmeldte det til politiet klokken 01.56.
Årsagen til ulykken er endnu uklar. En bilinspektør har været på stedet for at foretage nærmere undersøgelser af ulykken.
- Vi har ingen formodning om, at der skulle være alkohol involveret i ulykken, siger Søren Strægaard, vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi tirsdag morgen.
Her kunne hun fortælle hvilken opgave det havde været at informere lærere, ansatte og elever, men specielt den 19-åriges klassekammerater.
- Og så har vi samlet alle elever og ansatte til et fællesmøde, hvor jeg talte lidt om det urimelige i, at et ungt menneske går bort. Herefter holdt vi et minuts stilhed, forklarer rektoren, der har opfordret sine elever til at tale med hinanden:
- Vi har sørget for, at der er the, kaffe og kakao i kantinen og åbnet op på de fællesarealer, der ellers er corona-lukkede. Det er vigtigt, at eleverne får talt sammen om det, der er sket. Og at de ikke bare går hjem, hvor de måske sidder alene.
Det er usikkert, hvad der var årsagen til at ulykken indtraf, da det var en forbipasserende, der fandt bilen i flammer.