Ville finde hund med kødøkse

Så blev han anholdt

Udgivet Opdateret

Ved du noget? Kontakt os HER

Meldingen lød på, at en mand var blevet spottet cyklende med en kniv.

Det skulle vise sig at være en kødøkse.

Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport. 

Østjyllands Politi fik mandag klokken 11.46 en anmeldelse om, at en mand cyklede rundt med en kniv i hånden tæt på Havkærvej i Tilst. 

En patrulje var hurtigt på stedet og på baggrund af signalementet af manden, fandt de frem til en 52-årig mand, som stod med sin cykel tæt på sin bolig.

Ingen kniv, men

Den 52-årige virkede særdeles påvirket af stoffer eller alkohol, men han blev ikke fundet i besiddelse af nogen kniv under visitationen.

Han erkendte dog, at han havde kørt rundt med en mindre kødøkse, fordi han ledte efter nogen, der havde stjålet hans hund. 

Hunden havde han dog fundet igen, og han var derfor kørt tilbage og havde lagt kødøksen tilbage i sit køkken.

Den 52-årige blev sigtet for at forstyrre den offentlige orden og for overtrædelse af knivloven. 

Det viste sig, at der hjemme hos den 52-årige også var nogle genstande, der var stjålet fra et værested, og det medførte en sigtelse for tyveri.

Powered by Labrador CMS