Ville redde studenter med hjælp fra 1953

99 studentervogne er blevet kontrolleret. Der var fejl i en tredjedel af dem

Udgivet Opdateret

Politiet har lavet en landsdækkende kontrol af studentervogne.

På trods af, det ifølge politiet, går i den rigtige retning, så er der stadig fejl og mangler på et stort antal.

Sommeren er lig med glade studenter på studentervogne – og det betyder samtidigt også, at politiets tungvognscentre er på vejene for at foretage kontrol af køretøjerne, så alle kan få en sikker kørsel.

I år er der af de tre tungvognscentre foretaget kontrol af i alt 99 køretøjer:

Tungvognscenter Nord (Nordjyllands Politi): 27 køretøjer kontrolleret, 9 sager.
Tungvognscenter Syd (Sydøstjyllands Politi): 26 køretøjer kontrolleret, 12 sager.
Tungvognscenter Øst (Midt- og Vestsjællands Politi): 46 køretøjer kontrolleret, 11 sager.

Glad vicepolitiinspektør

- Det er glædeligt at se, at andelen af køretøjer med fejl og mangler er faldende. Vi har haft løbende dialog med vognmændene fordi, vi netop gerne ville se færre fejl i år. Det vil vi gerne rose branchen for at have taget til sig. Men samtidigt opfordrer vi også til, at man ikke hviler på laurbærrene, men sørger for, at den positive udvikling fortsætter, siger vicepolitiinspektør Henrik Fobian fra politiets Landsdækkende Enhed for Operativ Dyrevelfærd og Tungvogn.

Det blev til 32 sager efter en kontrol af 99 studentervogne.
Det blev til 32 sager efter en kontrol af 99 studentervogne.

De sager, som politiet har skrevet, fordeler sig typisk på fejl og mangler omkring bremser, manglende godkendt ildsukker og ikke anvendt diagramark.

'Hjælp' fra 1953

I den mere kuriøse afdeling, stødte politiet også på en forbindingskasse fra 1953, hvor indholdet var så muggent, at politiet valgte at bedømme forbindingskassen som så uegnet, at der reelt, ikke var en førstehjælpskasse med om bord. 

Det kunne føreren godt erkende, så der blev bragt en ny kasse frem til lastbilen før kørslen med de glade studenter blev startet op.

Powered by Labrador CMS