Forarger: Sagde han virkelig det?

Den tyske præsident for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach, er kommet i modvind

Præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach, kom til at kalde japanere for kinesere.
Præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach, kom til at kalde japanere for kinesere.
Udgivet Opdateret

Præsidenten for Den Internationale Olympiske Komité (IOC), Thomas Bach, kom tirsdag ved en fejl til at kalde det japanske folk for kinesere under en pressekonference i Tokyo.

Selv om tyskeren hurtigt fik rettet fejlen, så er den med det samme blevet en historie i de japanske medier.

Bach var i gang med at forklare, at IOC tænker på sikkerheden, mens mange japanere er optaget af en stigende coronasmitte i landets hovedstad.

- Vores fælles mål er at skabe trygge og sikre lege for alle. For udøverne, for delegationerne og mest af alt det kinesiske folk ... det japanske folk, sagde Thomas Bach.

Tokyo blev i sidste uge erklæret i undtagelsestilstand på grund af en stigning i smitten i storbyen.

Meningsmålinger har vist, at størstedelen af den japanske befolkning ikke ønsker, at OL bliver afholdt denne sommer.

En frisk meningsmåling, der blev offentliggjort tirsdag, viste, at blot 22 procent af japanerne mener, at legene skal afholdes som planlagt.

OL skulle oprindeligt have været afholdt i 2020, men på grund af coronapandemien blev legene udsat til 2021. Tirsdag er der ti dage til, at OL officielt åbner.

Powered by Labrador CMS