Voldtaget som 12-årig

En nu 60-årig mand er dømt for igennem en årrække at have begået seksuelle overgreb på sin steddatter

Den 60-årige mand blev dømt i Retten i Aarhus
Udgivet Opdateret

Sidste år anmeldte en nu 27-årig steddatter en mand for flere forhold begået over en årrække på familiens adresser forskellige steder i Danmark og i udlandet.

Overgrebene stod på da datteren var mellem 12 og 16 år. 

I Retten i Aarhus blev den nu 60-årige idømt fire års fængsel for overgreb i form af både samleje og oralsex.

Retten lagde vægt på at en au pair også afgav vidneforklaring om episoder, hun havde oplevet, da hun arbejdede for familien.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Udnyttede fysik

Manden er er dømt for at have udnyttet sin fysik til at forgribe sig på pigen. 

- Seksuelle overgreb mod børn er altid alvorlige sager. I den her sag lagde retten lagde vægt på pigens forklaring og fandt det bevist, at stedfaderen havde udnyttet sin fysiske og psykiske overlegenhed ved overgrebene. Desuden er alene det at dyrke sex med et barn under 15 år jo ulovligt, siger specialanklager Jesper Rubow.

Nægtede sig skyldig

I retten nægtede den 60-årige sig skyldig. Han udbad sig dog betænkningstid for om han vil anke dommen. 

Den forurettede pige blev tilkendt en erstatning på ca. 84.000 kr.

Den dømte har siddet varetægtsfængslet siden september sidste år. 

Retten bestemte ved domsafsigelsen, at han fortsat skulle være varetægtsfængslet frem til, han kan afsone dommen.

Powered by Labrador CMS