Vupti! Så tog betjente hans Mercedes

Kørte mere end dobbelt så stærkt - så nu har betjentene beslaglagt mandens bil

Vupti, så var Mercedesen væk. Dette foto er ikke taget i forbindelse med denne artikel.
Udgivet Opdateret

En 48-årig mand fra Vejle kan godt begynde at sige farvel til sin elskede Mercedes.

Betjente har nemlig nakket den tyske luksusbil, efter at manden kom drønende med 179 km/t, hvor han kun måtte køre 80 km/t.

Ifølge kanalfrederikshavn.dk kom den 48-årige farende på Europavej syd for Frederikshavn, da han for alvor lod Mercedesen strække ude.

Klar med laseren

Betjente stod uheldigvis klar med deres laser-måler i vejkanten. Og da der er tale om vanvidskørsel, blev mandens bil omgående beslaglagt.

Det er nu op til retten at afgøre, om Mercedesen også skal konfiskeres. Tidligere afgørelser i retten har fastslået, at bilerne kan konfiskeres ved vanvidskørsel.

Powered by Labrador CMS