ANNONCE

Kritik af dansk affaldssystem: Det er skadeligt

21. juli 2020 08:08 | Af: Newsbreak.dk

Folketinget vil standse affaldsimport til Danmark. Men det flytter blot klimaproblemet, forudser eksperter.

Citathistorie: Jyllands-Posten.

Da et flertal i Folketinget i juni indgik aftalen om ”En grøn affaldssektor 2030”, var målet at få sorteret og genanvendt mere af danskernes affald, mindske forbrændingen og dermed udledningen af CO2.

Samtidig blev det aftalt at udfase al import af affald fra udlandet til forbrænding de kommende år.

Men det kan mod hensigten ende med at skade klimaet mere, end det gavner, forudser eksperter ifølge Jyllands-Posten.

– Fordi vi i Danmark? er dygtige til at udnytte affaldet til fjernvarme, kan vi udnytte det bedre end mange andre lande. På den måde gør vi både dem og klimaet en stor tjeneste ved at forbrænde det i Danmark, siger professor ved Danmarks Tekniske Universitet Marie Münster til avisen.

Lande som Storbritannien, Tyskland og Italien, der ikke har tilstrækkelig kapacitet som Danmark, kan få problemer de kommende år og ende med at deponere restaffaldet.

En svensk undersøgelse har vist, at der udledes dobbelt så meget drivhusgas fra affald, der opbevares på en losseplads i Italien, end hvis det bliver kørt til Sverige og forbrændt.

Mauro Anastasio, affaldsekspert hos European Environmental Bureau, der er et europæisk netværk af miljøorganisationer, siger, at eksport af affald til de lande, der håndterer det bedst, giver god mening.

I den politiske aftale står, at det er “sandsynliggjort, at mindre import af affald til Danmark på sigt ikke forventes at føre til øgede udledninger i udlandet”.

På grund af ferie har det ikke været muligt for Jyllands-Posten at komme til at tale med klimaminister Dan Jørgensen eller en ordfører fra regeringspartiet. I et svar skriver ministeriet, at »analyser peger på, at der på et tidspunkt kan blive overkapacitet til forbrænding af affald i Nordeuropa«. Ministeriet kan dog ikke oplyse, hvornår den overkapacitet forventes?.

Ifølge en fremskrivning fra paraplyorganisationen for de europæiske affaldsselskaber, Cewep, vil der i 2035 i Europa kun være kapacitet til at forbrænde omkring to tredjedele af det restaffald, der er tilbage efter sortering. Resten kan ende på lossepladser rundt om i Europa.

Regeringen har i et udspil desuden lagt op til, at affaldet i private hjem skal sorteres i 10 forskellige typer.

I galleriet ovenfor kan du se, hvilke 10 nye affaldstyper regeringen lægger op til.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu