ANNONCE

Kritisk syg efter operation

29. september 2020 22:30 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Den amerikanske contrysanger og singer-songwriter Mac Davis er alvorligt syg efter hjerteoperation.

Kritisk syg efter operation
Mac Davis er lige nu i kritisk tilstand efter at have gennemgået en hjerteoperation på et hospital i Nashville. Foto: Scanpix.

Den amerikanske countrymusiker, sanger, sangskriver og skuespiller Mac Davis har gennemgået en hjerteoperation og er lige nu i kritisk tilstand. Det skriver blandt andet People.

Den alvorlige nyhed bekræftes også af hans familie på Twitter.  Se opslaget længere ned i artiklen.

Mac Davis har et utal af successer på samvittigheden. Blandt andet som manden bag Elvis Presley mega-hits som ‘Memories’, ‘In The Ghetto’, ‘Don’t Cry Daddy’ og ‘A Little Less Conversation’.

Det er også ham, der har skrevet Glen Campbells ‘Everything a Man Could Ever Need’ og Kenny Rogers & the First Edition’s ‘Something’s Burning’, ligesom han selv har haft stor succes på såvel scenen som i pladestudiet.

“Vi er kede at at måtte meddele, at den legendariske singer-songwriter Mac Davis er i kritisk tilstand efter en hjerteoperation i Nashville,” skriver hans familie i Twitter-opslaget, der er blev delt af flere af hans stjernekolleger. Heriblandt Dolly Parton, som har tilføjet et #PrayForMacDavis.

Mac Davis blev kåret som årets ACM-entertainer i 1974 og blev optaget i Nashville Songwriter’s Hall of Fame i 2000. Seks år senere blev han optaget i National Songwriters Hall of Fame i New York.

Nogle af hans mest kendte egen-hits inkluderer numre som ‘Baby Don’t Get Hooked On Me’ og ‘Stop and Smell the Roses’

Han har også haft sit eget variete-show på NBC fra 1974 til 1976 og medvirket i flere store film som for eksempel ‘North Dallas Forty’, ‘Cheaper to Keep Her’, ‘The Sting II’ og ‘Jackpot’.

I 1998 fik Mac Davis en stjerne på Hollywood Walk of Fame.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu