ANNONCE

Kritiske fejl: Opdater din computer NU

12. december 2019 10:29 | Af: Nicklas Skyum Clausen, nc@newsbreak.dk

Har du en Windows-computer, bør du opdatere den hurtigst muligt.

Er du en af dem, der synes det er en smule træls at spilde tiden med at opdatere din computer i tide og utide?

Så bør du nok få en anden holdning. Opdateringerne lapper nemlig huller i computeren – ganske som hvis din cykel havde punkteret et dæk.

Artiklen fortsætter under videoen

Den store forskel er bare, at hullerne her kan få større konsekvenser. De kan lamme din dyre teknik eller give folk med slette hensigter adgang til dine mest private oplysninger.

Derfor er det vigtigt, at du netop nu opdaterer din Windows-computer, hvis du da ikke allerede har fået det gjort.

10. december kom den seneste opdatering af Windows nemlig fra Microsoft, og den lapper 36 sikkerhedshuller, heraf syv “kritiske”.

Zero day

Den ene af fejlene er særligt slem. For her er der tale om et såkaldt ‘zero day’ sikkerhedshul.

Det betyder i al sin enkelthed, at Microsoft først er blevet opmærksomme på det, efter fejlen er blevet udnyttet af kriminelle.

Microsoft oplyser på deres hjemmeside, at fejlen har gjort, at hackere har kunnet overtage computere – installere eller slette programmer, oprette nye brugere på computeren og se folks private data.

Fejlen ligner den, der tidligere fik Google til at gå ud med en vigtig opdatering til Chrome.

Er du – mod forventning – endnu ikke overbevist om, at det rigtige at gøre er at opdatere? Så klik dig gennem galleriet over artiklen og få en række flere gode grunde.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu