Kronprinsesse Victoria lod tårerne få frit løb

29. september 2019 09:46 | Af: Uffe Dahl, newsbreak.dk - mail: redaktion@newsbreak.dk

Det var ved lørdagens mindehøjtidelighed for ofrene for Estonia-katastrofen, at kronprinsesse Victoria blev meget rørt.

De kongelige er normalt meget tilbageholdene med at vise følelser.

Men nogle gange bliver situationen så intens og bevægende, at selv de, der har blåt blod i årene, ikke kan holde følelserne tilbage.

Artiklen fortsætter under videoen

En sådan situation sad den svenske kronprinsesse Victoria ganske givet i lørdag, hvor hun sammen med prins Daniel deltog i mindehøjtideligheden for Estonia-katastrofen, der den 28. september 1994 kostede 852 mennesker livet, da færgen på sin rute fra Tallinn i Estland til svenske Stockholm pludselig tog vand ind og kæntrede – hvor efter den sank.

Langt de fleste omkomne var svenskere.

Der var desuden fem danskere ombord på færgen.

Forandrede vores liv

– Estonia-katastrofen rystede vores land, forandrede vores liv og påvirkede mange mennesker, sagde den svenske statsminister Stefan Löfven, da han holdt tale for de fremmødte ved mindehøjtideligheden.

Se den sørgende kronprinsesse Victoria i galleriet over artiklen.

Fakta

Estonia - en af de største søfartskatastrofer i nyere tid

Bilfærgen “Estonia” var på vej fra Tallinn til Stockholm, da den forliste. 852 mennesker omkom i ulykken.

* Det 155 meter lange skib “Estonia” sank ud for Finlands kyst natten mellem 27. og 28. september 1994.

* Skibet var på vej fra Estlands hovedstad, Tallinn, til Sveriges hovedstad, Stockholm.

* 852 mennesker omkom, og 137 overlevede svarende til blot 14 procent af de ombordværende. Blandt de overlevende var danskeren Morten Boje Hviid.

* En fælles havarikommission nedsat af Sverige, Estland og Finland fastslog i 1997, at skibets bovport var gået op under sejladsen. Da det var høj sø, flød der vand ind på bildækket. Det gjorde skibet ustabilt i en grad, så det endte med at kæntre og synke. En foreløbig rapport blev allerede færdig i 1995. Begge har været stærkt omdiskuterede.

* Riksdagen i Sverige nåede i 1998 frem til, at skibet ikke skulle hæves. De dødes gravfred på havets bund talte imod.

* Over 500 svenskere mistede livet på “Estonia”. Fem danskere var blandt de omkomne.

* Blot 26 kvinder overlevede forliset. Hovedparten af de overlevende var mænd mellem 20 og 44 år.

* Skibet blev bygget på et tysk værft og afleveret til rederiet Sally i 1980. På det tidspunkt var det Østersøens største færge. Efterfølgende skiftede færgen rederi, og da den forliste, hørte den under Estline Marine Company.

Kilder: DR, Berlingske, Ritzau

x
Del din kommentar
Forsiden lige nu