ANNONCE

Kronprinsesse Victoria tumler med stort problem

12. august 2020 16:30 | Af: Keld Stampe, ks@newsbreak.dk

Victoria bærer rundt på en skjult lidelse, der heldigvis ikke er farlig, men som kan være ganske belastende.

At kronprinsesse Vicrtoria lider af dyslexi, eller er ordblind som lidelsen også benævnes, er næppe nogen hemmelighed for fans af det svenske konghus. Det har hun åbent talt om ved flere lejligheder.

Men at hun desuden har et andet problem, vil nok være nyt for de fleste. Men sådan forholder det sig. Ifølge Svensk Damtidning slås hun nemlig samtidig med prosopagnosia.

Det er en lidelse, som også bliver kaldt for ‘ansigtsblindhed’, og som navnet antyder, dækker over manglende evne til at genkende ansigter.

Tilstanden kan opstå efter en hjerneskade, men den kan også være medfødt, som det er tilfældet for kronprinsessen.

“Jeg har det meget svært med at huske navne og ansigter, hvilket er et stort minus for mig i min rolle som kronprinsesse,” har hun tidligere forklaret i et interview med magasinet Föräldrakraft, skriver Svensk Damtidning.

I interviewet fortæller Victoria desuden, at hun virkelig anstrenger sig for at lære ansigter og navne at kende, men at det bare ikke ‘sætter’ sig.

Forskere estimerer, at op imod 2,5 procent af verdens befolkning har problemet.

ANNONCE

ANNONCE
Del din kommentar
Forsiden lige nu