Kronprinsessen nøje udvalgt af forhenværende minister

26. november 2018 21:25 | Af: Peter Koch, pk@newsbreak.dk

Det hele startede på et Folkemøde.

Del:

Det var ingen ringere end Bertel Haarder, Venstre-mand, forhenværende minister og nuværende medlem af Folketinget, der indstillede kronprinsesse Mary til prisen for “Årets tale 2018.” Det skriver Billed Bladet.

Kendte.dk har tidligere talt med formanden for Danske Taler, Jesper Troels Jensen, der dengang satte ord på, hvorfor Mary fik den flotte pris.

– Hun demonstrerer i talen, at hun har en høj grad af indlevelsesevne – det som på retoriksprog hedder etos-forøgelse. Hun fortæller om sit hverdagsliv med kronprinsen på en måde, så det virker fuldstændig som din og min hverdag, sagde Jesper Troels Jensen til Kendte.dk.

Brød alle regler

Billed Bladet skriver, at Jesper Troels Jensen og Bertel Haarder mødtes på Folkemødet, hvor Haarder tog fat i Jensen.

– Det er da kronprinsessen, der skal have den i år. Det kan da ikke være anderledes, sagde Jesper Troels Jensen, ifølge Billedbladet.dk, da han holdt sin velkomsttale i forbindelse med overrækkelsen af prisen.

Til TV2 har kronprinsessen fortalt, at hun faktisk brød den royale etikette før talen. Hun gik på toilettet, hvilket man ikke må.

Del:
Del din kommentar
Forsiden lige nu